Rolf Dalby

Rolf Dalby

Rolf Dalby - This truth shall pass

Hej med dig :o)

Og hjertelig velkommen ombord !

Så vidt jeg ved er jeg Danmarks eneste sejlende styrmand/navigatør med kun et ben !! De ku´i gamle dage med træben på våde trædæk - Så det vel ingen sag idag ! :o)

Når en dør lukkes i ens liv, er der altid en ny der åbnes. Du skal ikke være bange for at gå gennem denne nye dør for bag den ligger der en helt ny verden. For mig gjorde det at min drengedrøm pludselig gik i opfyldelse.

Man siger at tavshed er guld og tale er sølv! Men sådan er det ikke for mig! For mig er det at tale en del af af min kamp for komme igennem den virkelige verden vi lever! Jeg er sømand af verden og har kæmpet mod både vind og sø verden rundt! Idag er det nok mest kampe mod vores system som er både ubarmhjertigt og nedværdigende på trods af man selv viser man gerne vil og ikke bare ligge sig ned og give op når man ufrivilligt bliver ramt af enten ulykke eller sygdom.

Så er du en virksomhed / Forening eller et uddannelsessted!

Og kunne i tænke jer at høre en sand historie fra de varme lande (Eller 2) Så spænd redningsvesten og gør jer klar til at krydse de 7 verdenshave sammen med en af de få ægte Danske "Sørøverer" på kun et ben! (Man skal vel gå all in :o)

Emnerne er mange og vi kommer vidt omkring, bla :

- Min opvækst

- Stoffer og alkohol (Et liv i overhalingsbanen)

- Sygdomme: Diabetes/amputation/Blodpropper i hjerte og hjerne/Knogleskørhed.

- Oplevelser/erfaringer

- Modgang

- Tro. Håb og kærlighed

- Gift! Er det ikke noget man tager for at undgå det

- Skilsmisse

- Hvad så nu? - Jeg nægter at give op !!

Jeg tager jer med på en rejse hvor jeg blotter min sjæl gennem de udfordringer vi bliver stillet over for i livet på både godt og ondt. Vi møder mine engle og dæmoner (For vi har alle en lys og en mørk side) Det er et spørgsmål om at kontrollere dem rigtigt og aldrig lade den mørke side vinde. Desværre er der altid en forbindelse mellem selvværd og depression og jeg er er heller ikke her blevet forskånet - Jeg har dage hvor jeg ikke kan se mig selv i et spejl uden at væmmes.

Vi skal vælge vores kampe med omhu når man bliver stillet over for et system der ikke er på din side, for man skal høre sandheden før man tror det er løgn! Det er en motivation til andre i samme båd, om at se muligheder frem for begrænsninger. Jeg kommer også ind på hvad der sker med et menneske når det bliver ramt af flere livskriser på en gang. Alt sammen fortalt med god humor, sort snak samt et glimt i øjet, for det gælder om at holde hovedet højt når man står i lort til halsen. Jeg er i den grad blevet ramt af både Nemesis samt Karma - Murphys lov er virkelighed for mig! Alt hvad der kan gå galt - Det går galt.

Varighed = 1 X 1 time med en lille pause imellem.

Jeg lover at sætte kursen for ca 2½ time og føre jer sikkert igennem "Mit liv som ballast"

Håber vi ses og jeg glæder mig til at møde jer :o)

Som en ældre styrmand engang sagde til mig "Det går jo ad helvede til - Men hvad fanden, så går det jo hjem af" !

Hver gang en storm har lagt sig - Lige meget om det er på havet, i et forhold eller i livet kan man stille sig selv 2 spørgsmål ! Er man lykkelig ? eller er man blot lettet over det er overstået ?

Som du nok vil se finder jeg min styrke i meget musik - At fordybe mig i tekster skrevet med føleser! Musikken kan sige mange af de ting jeg ikke selv kan sætte ord på. Den kan få mig til at græde. Den kan få mig til at le. Den kan vække mine minder og tage mig tilbage til noget af det jeg har oplevet. Ja den virker nærmest som medicin i forskellige situationer. Jeg har lagt en del af mine favoritter ind forskellige steder på hjemmesiden og det er ikke fordi du skal sætte dig og lytte det hele men de fortæller meget om mig så lyt gerne når du har lyst. Og jeg forventer ikke du er enig i min smag.

Kast dig ud i mit univers og udforsk gerne alle hjørner af denne side for der er nok at fordybe sig i. Den er ikke færdig og det bliver den nok aldrig men denne side er blevet min egen lille hobby - både for mig selv og for at få mit budskab ud til alle jer og for i kan møde mig - Så tusinde tak for din interesse og rigtig god fornøjelse .

Book dit næste foredrag her

Her kan du booke et foredrag med mig gennem min samarbejdspartner "ForedragOm.dk"

Kort fortalt om mig.

Matros - Taxachauffør - Buschauffør - Overstyrmand

Hvem er jeg så ? Det er et godt spørgsmål men måske jeg kan svare ret enkelt ! Jeg har 48 år i kølvandet og har en datter på 22 år fra et tidligere forhold! Jeg er lige kommet ud af et fængsel efter 15 år! Og nu tænker du straks hvad han er for en kriminel gut, jeg mener livstid er jo 16 år herhjemme! Men helt rolig nu - det fængsel jeg er kommet ud af hedder "Ægteskabet". Det er måske også lidt hårdt at kalde det et fængsel for hvis man ikke er glad i sit ægteskab kan man jo bare gå! Men altså mange af jer mænd kender det sikkert godt - Vi får det lige nøjagtigt som konen gerne vil have det og vi her et standpunkt til konen tager et nyt :o)))) Jeg vil i min beskrivelse af mig selv tage udgangspunkt i "John Mogensens" sang "Der er noget galt i Danmark" Jeg vil anse mig selv som en ret almindelig gut fra Djursland ! Danmarks perle hvis du spørger mig! - Ved i forresten godt at på Djursland har vi alle de forskellige jordsorter der findes i resten af landet (Kalk - Ler - Kridt - Muld - Sten - Sand - Grus mv) Det eneste vi faktisk ikke har er den Bornholmske granit! Ellers er vi beriget med det hele samlet her på den jyske næsetip! Måske det er derfor jeg altid har følt vi har det dejligste sted i denne verden på trods af jeg har set rigtig mange andre steder rundt om på kloden! Om jeg så lige havde sejlet gennem Panama kanalen eller Suez så blev jeg altid fyldt med glæde og varme når flyet fra København lagde an til landing i Tirstrup lufthavn og vi fløj lavt ind over Rugård Camping.. Så vidste jeg straks at ordsproget "Ude er godt - Hjemme er bedst" er så sandt!! Nåh men her har jeg altså trådt mine ben siden jeg var ganske lille! Jeg er (For nogen med et lille grin) født i den jyske hovedstad "Smilets by Århus" Og ja det var dengang vi stavede Aarhus med bolle Å ligesom Grenå også havde bolle Å i enden og ikke alt det der nymodens "Dobbelt A" (Det lyder jo som en sang lavet af en vis Niarn)

Men ellers er jeg pænt kikset som alle andre ! Jeg er vokset op i en kærlig familie med en mor og en far samt 3 brødre! Jeg har gennemgået 9 (Lange) år i den danske folkeskole og for at være ærlig så hang den mig langt ud af halsen! Og hvis du spørger mine lærer vil de sikkert give mig ret! Der står i min udtalelse fra inspektøren at jeg var et "Frisk pust i undervisningen" og jeg var nok lidt af en mundfuld for dem alle, jeg fyldte meget i undervisningen. Jeg skulle altid være klassens klovn og det gik måske lidt ud over mine lærer! Ellers brugte jeg meget af min skoletid uden for døren eller på kontoret! Det var så slemt at jeg faktisk var ved at ville droppe ud af 8. klasse til fordel for at blive fisker ombord på en trawler fra Grenaa. Jeg følte mig fri når jeg var på havet og jeg var både arbejdsom, flittig og god til mit arbejde.. Man kunne heller ikke bare stikke halen mellem benene hvis der vankede en skideballe eller noget ikke lige passede en. Og det var måske det der gav mig rygrad til ikke bare at give op senere i mit liv! Men heldigvis overtalte min inspektør mig til at tage 9. klasse med og det er jeg lykkelig for den dag i dag! For selv om man måske ikke har sin styrke i det boglige kan man sagtens udrette en masse og i den grad også blive til noget, og det har mine lærer fra folkeskolen faktisk også en del af æren til og det skylder jeg dem egentlig min tak for ! Jeg er uddannet skibsassistent (Matros) på Svendborg Søfartsskole og sejlede næsten 8 år i mange forskellige rederier! Planen var at jeg skulle fortsætte på navigationsskole allerede den gang men så startede nedturen og mit helbred ville noget andet og jeg måtte søge nye veje i livet.. For hvor der er vilje er der også en vej og en skidt skolegang, samt et dårligt helbred skal ikke styre ens vej i livet. Så fra 2004 og frem til 2017 kørte jeg både Taxa - Midttrafik handicap kørsel - Skolebus - Regional rutebus - Fjern rutebus samt turistkørsel. Et job jeg elskede på højde med mit liv til søs og et bevis på man sagtens kan blive til noget lige meget hvem du er. Men intet varer jo evigt og endnu en sygdom og et system der ikke forholder sig til den virkelige verden vi lever i fordi lovgivning bliver skabt på et skrivebord af politikerer der har sørget for deres egen røv og derfor er skide ligeglade med dem der faktisk stemmer dem ind til at udføre deres job har fejlet og så sluttede min epoke som buschauffør brat ! Men ej heller her skulle samfundet få mig ned med nakken - nok er vi alle bare et nummer i deres regi og hvor de før i tiden var til for os er det jo helt omvendt i dag! Nu er vi til for dem.. Og tro ikke at du er sikret med noget som helst du går og betaler til for de skal nok finde et smuthul ud af det eller bare vente på du selv laver en fejl de kan bruge mod dig. Og dermed opstod der nye muligheder for mig som jeg straks greb! På den made fik jeg egentlig vendt noget negativt til noget positivt i mit liv. At jeg nu kun havde et ben skulle da heller ikke stoppe mig i at leve mit liv! En gave vi alle har fået skulle da ikke bare slutte her så jeg kastede mig selv ud i nye udfordringer og sprang op på hesten igen på trods en masse læger mv anbefalede mig bare at læne mig tilbage og slappe af! Nu havde jeg bidraget med rigeligt mente de - Men ikke mig tak, så jeg tog min navigatør uddannelse på Skagen Skipperskole i 2019 - 2020 og fik hurtig hyre som overstyrmand hos Samsø Rederi på deres nye hurtigfærge mellem Aarhus og Samsø... Pt er jeg sygemeldt efter at være ramt af flere livskriser på kun et år ! Sygdom og skilsmisse! Men jeg kæmper for at vende tilbage til jobbet som overstyrmand og de første skridt er taget takket være en fantastisk arbejdsgiver der gerne vil en og stadig tror på vi har noget at byde hinanden, for rigtige søfolk efterlader ingen bag sig! Jeg vil derfor gerne bruge min tid på at fortælle om det jeg har været i gennem og hvad der egentlig sker med et menneske når det bliver udsat for disse ting samt fortælle om at vores samfund på ingen måde er sat sammen til at hjælpe dig når du har mest brug for det. Målet er nu at vende tilbage til mit job som overstyrmand og atter føle mit selvværd! Men jeg ved jo godt træerne ikke vokser ind i himmelen og nye kampe venter!!

Update 10.07.2024

Har gået sygemeldt siden marts - Først med mistanke om hjerteproblemer men det viste sig at være nye blodpropper i hjernen!

Men hvordan det når jeg nu får så meget medicin til at forebygge dette ? Tja jeg har åbenbart fået noget forkert blodfortyndene der har gjort at mit ar efter blodproppen i hjertet har udløst "Fragmenter" der har sat sig i hjernen.. Hvor herre bevar os !

Det er op af bakke når man ikke engang kan regne med sundhedsvæsnet.

Fremtiden peger nu på en førtidspension.

Min egen illustration af hvordan jeg føler min hverdag siden 2021

What dosen´ t kill you only makes you stronger

At være eller ikke være - det er et spørgsmål men ikke for mig !

Kontakt mig allerede idag

Rolf Dalby

Denmark

dalbyrolf@gmail.com

Følg også min YouTube kanal for Rolf Dalby HER

This site is powered by BRICKSITE