Alene om alt

Ensomhed har mange ansigter. Man kan sagtens være ensom selv om du er omgivet af mange mennesker der gerne vil hjælpe dig med alle dine kampe. Men hvad hjælper det når dem der kæmper på din side ikke har beføjelser til at "Godkende" eller "anbefale" hvad der er bedst for dig og dine ansøgninger om hjælp udelukkende bliver truffet på baggrund af lovgivning af de offentlige instandser .. De møder samme mur som vi gør når man rækker hånden ud efter hjælp. Du bliver ikke anset som det menneske du er men som et nummer der må klare tingene som alle andre i vores samfund, ja nogle gange behandler de faktisk en som om man er ude på af "svindle" sig til hjælp.. Jeg har 7-9-13 aldrig modtaget noget som jeg ikke burde have tværtimod har jeg tit fravalgt ting som jeg egentlig havde krav på men egentlig ikke syntes jeg kunne tillade mig at gøre krav på og at der sikkert var mange andre der stod i værre situationer end jeg og derfor havde mere brug for det.. Men dette får du ingen tak for - og der bliver på ingen måde lagt vægt på dette når du så beder om hjælp.. Nej i vores samfund er det sagsbehandlerer samt deres juridiske og læge konsulenter der ved hvad der er bedst for dig som de overhovedet ikke kender andet ud fra nogle papir hvor der stå lidt om dig! Men ingen sager er ens og hvordan kan disse konsulenter der ikke kender dig vide hvad der er bedst for dig ? Ja det er et godt spørgsmål og svaret er simpelt ! PENGE !! For hvad de spare er jo tjent og penge der bliver i kommunekassen.. Her ser man ikke ting som medmenneskelighed eller empati for den borger du sidder og behandler nej her ser man alle som svindlere der bare vil udnytte systemet .. Kan det være rigtigt ?  Er der ikke mange sagsbehandlerer der går hjem med dårlig samvittighed over deres afgørelser ? Jeg ved jo godt de bare udfører deres arbejde og de jo har nogen over dem der sætter dagsorden for dem. Og over dem sidder der nogle andre der dunker dem i hovedet og til sidst handler det om at dem vi stemmer på ved hvert folketings valg, men kan de slet ikke se hvad det er de gør ved mennesker eller har de skyklapper på ? Og hvorfor bliver vi ved med at stemme på dem når de ikke vil ændre det de udsætter nogle af os for!! Igen er det nok fordi vi der er svage i samfundet er en byrde og vi udgør et mindretal i systemet.. Dem der ikke har brug for hjælp ser jo tingene fra deres eget synspunkt og her bliver solidaritet for dem der har svært ved at klare tingene pga ufrivillige årsager et problem der ikke vedkommer dem og de ikke ser det som deres problem og så står flertallet jo stærkt mod os få der kæmper for bedre vilkår. Så bliver vi overskygget af sager som vedrører dem selv .. Lige indtil de selv havner i en situation hvor de måske står og har brug for hjælp - Så ser de det ret tydeligt, men det er jo stadig en meget lille antal der kommer så langt og de ser hvor ensom og alene man er i vores lille verden vi så gerne vil fremhæve som ren idyl ude i verden - Men sandheden er dog en anden...   Vi ser helst alle mand passer sit eget bord og må klare sig selv. Og dette bliver nok ikke ændret i min levetid.. Jeg har efterhånden indset at samfundet ikke vil investerer i dig og du må selv "betale" for at komme videre ! De tror åbenbart du ligefrem selv har ønsket dig det du må gå igennem....  Derfor står man tit helt alene med alle de kampe der skal kæmpes - Sygdom - familie og venner - Arbejde - systemet - socialt mv.. og man føler ikke man bliver hørt af nogen steder ....